Overenskomst mellem Regionen og Dansk Psykologforening muliggør, at man i visse tilfælde kan få henvisning fra sin læge til psykologhjælp og derved få dækket en del af omkostningerne. Klientens egen andel betales efter hver samtale, enten via Mobile Pay eller, efter aftale, via Netbank. Endvidere giver Sygesikring Danmark tilskud til egenandelen.
Følgende personer har mulighed for at få henvisning fra lægen:
- Røveri-, volds- og voldtægtsofre
- Trafik- og ulykkesoffer
- Pårørende til alvorligt psykisk syge personer
- Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom
- Pårørende til personer ramt af invaliderende sygdom
- Pårørende ved dødsfald
- Personer, der har forsøgt selvmord
- Kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge
- Personer der inden det fyldte 18. år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb
- Personer med let til moderat depression (personer over 18 år) efter udført psykometrisk test
- personer der lider af let til moderat angst, herunder let til moderat OCD (personer over 18 år).
En henvisning giver mulighed for 12 psykologsamtaler
Henvisningen skal være modtaget elektronisk fra lægen inden første samtale.