Psykologloven

Alle autoriserede psykologer er underlagt psykologloven. Denne lov beskytter psykologernes arbejde og varetager klienternes interesser.

Psykologloven, der trådte i kraft 1. januar 1994, indebærer bl.a. titelbeskyttelse til psykologer samt offentlig autorisation. Den betyder også, at psykologerne kan drages til ansvar for deres arbejde, hvis de ikke overholder de faglige og etiske regler og principper, som loven omfatter. Det overordnede krav i Psykologloven er, at psykologerne skal udvise omhu og samvittighedsfuldhed i alle dele af deres arbejde.

Det er Psykolognævnet, der administrerer psykologloven. Psykolognævnet arbejder under Socialministeriet. I nævnet bliver de regler lavet, man som psykolog skal følge for at få sin autorisation. Det er også nævnet, der behandler eventuelle klager over autoriserede psykologer, og som i givet fald kan fratage dem deres autorisation.

Læs mere om klagemuligheder